Brand: 25 personer fanget i ejendom

Foto: TV ØST

Omkring 25 personer er tirsdag aften fanget i deres hjem i Næstved, hvor en brand er brudt ud i en etageejendom.

Brandvæsen og politi arbejder tirsdag aften på højtryk for at redde 25 mennesker, der er fanget i en etageejendom i Næstved.

- De står ude på altanen og kan ikke komme ud på grund af røgen i opgangen. Vi er derude med alt det mandskab, vi har, brandvæsnet er derude med alt, hvad de har, og der er ambulancer, siger Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Etageejendommen ligger på Bogensevej og er en 3 etagers ejendom.

Klokken 20.30 oplyser politiet, at branden er under kontrol, og at de 25 personer er reddet ud.

1 person er kørt til Næstved Sygehus til tjek for røgforgiftning. Det drejer sig om den 40-årige mand i hvis lejlighed branden opstod. 9 personer er blevet behandlet af ambulancer på stedet, og en ældre kvinde kom til skade under evakueringen og er kørt til Slagelse Sygehus.

Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget branden. Indsatslederen på stedet fortæller, at manden i den lejlighed, hvor branden startede, har oplyst, at han så ild i en dyne.

Video: Media Næstved/Lars Ole Andersen.

00:56 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App