Brændt plastik sendte beboere på gaden

Noget plastik glemt på et komfur sendte mandag aften beboerne i en etageejendom i Vordingborg på gaden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne i en etageejendom i Skoleparken i Vordingborg blev mandag aften revet ud af lænestolene.

Klokken 20.07 kom meldingen, at der var brand i ejendommen. Noget plastik var blevet glemt på et komfur i en af lejlighederne, men det voldte heldigvis ikke større problemer.

- Det har givet noget røgudvikling, og så har vi gennet beboerne ud på gaden, mens kvinden fra lejligheden har fået noget ilt i en ambulance. Der er luftet ud i opgangen, men der er ikke sket skader nogen steder, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik