Bortvist efter skole-overfald: Frygter for fremtiden

De to kvinder, der er bortvist fra SOSU-skolen i Holbæk, frygter, at optrinnet på skolen før jul har ødelagt deres uddannelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To kvinder på SOSU-skolen i Holbæk frygter nu for, at deres uddannelse er blevet ødelagt, efter et voldeligt optrin på skolen kort før jul.

Det fortæller kvinderne til TV ØST.

Situationen startede angiveligt som et skænderi mellem to kvinder på skolen, hvor en tredje kvinde lagde sig imellem.

Herefter skiftede fokus i konflikten til hende, og hun blev truet med, at familiemedlemmer til en af kvinderne i det oprindelige skænderi ville give hende tæv. Kvinden tilkaldte sine fætre – og det fik den tredje kvindes 40-årige kæreste til at gå amok. Han mødte op på skolen med en kammerat, truede kvinden, der havde tilkaldt sin familie, og skubbede til en lærer.

Kvinden, der ringede til sin familie, og den tredje kvinde, hvis kæreste mødte op på skolen, har siden været bortvist, og de frygter nu for, at deres uddannelse ødelægges af optrinnet.

Rammes af to trusler

29-årige Marie Louise Mobeck er den tredje kvinde, hvis kæreste blandede sig i konflikten.

Hun er i gang med SOSU-assistent uddannelsen, og er derfor i praktik i Region Sjælland. De lovede hende mandag et svar på, om hun må fortsætte i sin praktik – men har bedt om yderligere to dage til at behandle spørgsmålet.

Region Sjælland har dog tidligere skrevet til hende og mere end indikeret, at de ikke mener at hun er egnet til jobbet - blandt andet fordi de frygter, at hendes kæreste igen vil blande sig i konflikter i hendes arbejdsliv.

Selvom Region Sjælland dog lader kvinden slippe, så kan sanktionerne allerede have ramt Marie Louise Mobecks uddannelse. Bortvisningen har nemlig givet hende et meget stort fravær, der i sig selv kan betyde et farvel til uddannelsen, som ellers skulle have været afsluttet i sommeren 2016.

Næsten færdig

Også den anden part i sagen, Gamze Karakoc på 18 år, risikerer at måtte sige farvel til uddannelsen.

Hun kontakte sine fætre i sagen, og har på grund af bortvisningen ikke kunnet starte på det eksamensprojekt, der ellers er en del af hendes grundforløb.

Hun skal senere på ugen til møde med SOSU-skolens rektor Søren Clausen, der skal afgøre, om hun har en fremtid på skolen.

Gamze Karakoc skulle efter planen snart have været færdig med sit grundforløb.


Nyhedsoverblik