Borgmestre kæmper for deres sygehuse

Borgmestre i kommuner med lukningstruede sygehuse går ni i fælles henvendelse til Region Sjælland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmestrene fra Ringsted, Faxe, Lolland og Kalundborg har det tilfælles, at de alle har lukningstruede sygehuse - ifølge Region Sjællands administrative sygehusudspil.

Nu vil de kæmpe for deres sygehuse sammen, skriver Dagbladet.

Tirsdag aften mødtes Niels Ulrich Hermansen fra Ringsted, Stig Vestergaard fra Lolland, René Tuekær fra Faxe og Tommy Dinesen fra Kalundborg i Haslev, og her blev Region Sjællands administrative udspil til en ny sygehusplan diskuteret igennem med kritiske øjne.

- Vi finder det noget besynderligt, at udkastet til en ny sygehusplan, som regionens administration har udsendt til høring i kommunerne, er et forslag, som den allerstørste del af regionspolitikerne selv er imod, udtaler borgmestrene i en fælles pressemeddelelse. Det begrunder de med de udtalelser, der er kommet fra blandt andet politikere i Venstre, Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti.

- Efter vores møde er vi blevet enige om at følge den videre politiske udvikling og forslagene til en anden sygehusplan tæt, herunder de politiske partiers udspil til en ny sygehusplan i regionen, lyder det. Borgmestrene fastslår, at de de vil støtte de lokale foreninger, politiske partier og listers arbejde for at opretholde det folkelige pres for at bevare de lokale sygehuse i Nakskov, Faxe, Ringsted og Kalundborg. Det vil blandt andet ske ved jævnligt at mødes og følge udviklingen.


Nyhedsoverblik