Borgmester: Livgarden til Vordingborg er at trampe på veteraner

Allerøds borgmester går i krig for at redde Høvelte Kaserne. At flytte Livgarden til Vordingborg er at trampe på veteranerne fra Afghanistan, siger han.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Livgarden skal blive i Nordsjælland på Høvelte Kaserne.

Sådan lyder kravet fra Allerøds konservative borgmester Erik Lund.

Han kræver al snak om at flytte Livgarden til Vordingborg standset - det er nemlig ødelæggende for krigsveteranernes familier, siger han.

- Det er stærkt bekymrende. Så kan man vælge som familie at bryde op til Vordingborg eller aldrig at være hjemme. De er den kampenhed, der har sendt flest soldater til Afghanistan og har haft flest tab. Det er at trampe på dem at sige tak for indsatsen og smide dem til Vordingborg, siger Erik Lund til Frederiksborg Amts Avis.

Der skal ialt spares 2,7 millioner kroner i forsvarsforliget, hvilket har fået regeringen til at pege på en lukning af Varde og Høvelte Kaserne som mulige steder at finde pengene.

Men der er ingen penge at spare ved at lukke kasernen i Høvelte - tværtimod, siger Erik Lund.

- Alle deres begrundelser og økonomiske aspekter for at lukke Høvelte er skudt ned. Der er ingen fortjeneste. Til gengæld er der en besparelse på 86 millioner kroner ved at lade være med at flytte.


Nyhedsoverblik