Borgerne på Orø kan igen drikke vandet

Foto: TV ØST

Efter næsten en måned, hvor de har skullet koge vandet, kan borgerne på Orø atter drikke vandet fra hanerne.

Vandet fra hanerne er igen rent nok til, at det kan drikkes uden først at skulle koges. Det skriver Bybjerg-Orø Vandværk i en pressemeddelelse.

22. oktober fik øboerne besked på at koge vandet, der var forurenet med colibakterier. Onsdag har Holbæk Kommune så modtaget analyser fra prøver taget 12. november, og de viser, at det nu er sikkert at drikke vandet.

Læs også: Fund af colibakterier: Øboere skal koge vandet

Embedslægeinstitutionen anbefaler dog, at der bliver taget prøver nogle gange i de kommende måneder for at sikre, at der ikke fortsat er problemer med rentvandstanken.

Vandværket skal selv informere sine forbrugere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App