Borgere slipper for flygtningeby som nabo

Foto: TV ØST

En gruppe borgeres protester har tilsyneladende hjulpet. Nu flyttes den flygtningeby, som de skulle have haft som nabo ved Næstved Kaserne.

Der bliver ikke nogen flygtningelandsby på Eskercerpladsen i Næstved alligevel. Det havde kommunens politikere ellers lagt op til, men forslaget mødte så store protester blandt områdets beboere, at byen nu bliver flyttet til en parkeringsplads på Skyttemarksvej i stedet for. Det skriver Sjællandske.

Senest 1. april skal de pavilloner, som fremover skal huse flygtninge i Næstved, fjernes fra Roskilde Universitet, og derfor har sagsbehandlingen skullet gå hurtigt. På et ekstraordinært møde i beskæftigelsesudvalget tirsdag aften før byrådsmødet valgte et flertal af politikerne at lytte til en gruppe borgeres protester mod den planlagt placering af flygtningebyen og pegede i stedet på den parkeringsplads ved Skyttemarksvej, som borgerne også havde peget på, og de nye planer vækker glæde.

- Jeg kan ikke beskrive, hvor lettet jeg er. Jeg har stor set ikke sovet hele natten, fordi jeg har været så glad og haft travlt med at sprede budskabet, siger Marianne Hindsgaul, der er en af de beboere i området, som har kæmpet mod kommunes planer om den første placering, og som faktisk er kvinden bag forslaget med at placere flygtningebyen på parkeringspladsen.

Løsningen bliver en anelse dyrere end den første og kommer til at koste 500.000 kroner mere, fordi grunden skal planeres og punktfunderes, men det er stadig en billigere løsning end de øvrige forslag, der har været i spil.

02:45 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App