Borgere var til møde om flygtningeby

Foto: TV ØST

Mandag aften var borgere samlet i Næstved for at diskutere kommunens og politikernes forslag om at placere 60 til 65 flygtninge på den gamle Næstved Kaserne.

Borgere og politkere i Næstved Kommune var mandag aften indkaldt til møde.

Her diskuterede man kommunens forslag om at placere 60 til 65 flygtninge på den tidligere kaserne i byen.

- Det er et godt sted, det ligger tæt på offentlig transport, tæt på byen, tæt på sprogskolen, tæt på natur og grønne områder. Derudover er alle de tekniske forudsætninger også på plads, siger Marit Christensen, der er centerchef for Plan og erhverv i Næstved Kommune.

Kommunens tanke er at flytte pavilloner, som lige nu står på Roskilde Universitet, hvor de har været anvendt til bl.a. administration og undervisning, til pladsen, så de kan bruges som boliger til de mange flygtninge.  

- Der er tale om en rigtig god kvalitet isoleringsmæssigt, de har været opvarmet, og så kan de nemt istandsættes til det formål, de skal bruges til her, siger Marit Christensen.  

Flere borger er dog stærkt utilfredse med kommunens planer. En af dem er Marianne Hindsgaul, som flyttede til området i 2010, og som er nabo til kasernen.

- Jeg er bekymret over, at man vil anvende pladsen til 57 pavillioner, fordi de vil fylde og være tæt på mig som boligejer. Jeg ville godt kunne foreslå nogle andre steder, der var bedre, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App