Bombetrussel mod psykiatrisk hospital

Politiet rykkede tirsdag eftermiddag ud for at undersøge en bombetrussel mod hospitalet i Oringe ved Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det psykiatriske hospital Oringe ved Vordingborg modtog tirsdag eftermiddag en bombetrussel.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

- Der er tale om en ukonkret trussel mod hospitalet - og tidspunktet for, hvornår bomben skulle gå af er for længst passeret, oplyser vagtchef Henrik Karlsen.

Trods det diffuse indhold af anmeldelsen, så er politiet dog rykket ud for at undersøge stedet for bomber. Beboere og ansatte på hospitalet er dog ikke blevet evakueret, fortæller vagtchefen.
 
Leder efter gerningsmand
 
Han fortæller, at politiet mistænker patienter på hospitalet for at stå bag truslerne, og at de nu arbejder på at finde ud af, hvem der står bag.

- Det er den seneste i en lang række anmeldelser af bombetrusler, og det er jo irriterende, for det kræver mange resurser, når de skal håndteres, siger han.

Der har indtil videre ikke været hold i de mange bombetrusler.


Nyhedsoverblik