Boligområde spærret af efter skud

Hele dagen har Fasanstien i Korsør været spærret af, og politiet har arbejdet intenst på stedet, efter at der er blevet skudt på en bil og en dør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboere hørte skud omkring kl. 01 i nat, men ingen alarmerede politiet, og da en bilejer i morges gik ud til sin bil, fik han sig en overraskelse.

Beboeren opdagede to skudhuller i bilen. Samtidig opdager han et skudhul i en dør i nærheden. Herefter kontakter han politiet.

Ifølge politiet har der ikke været skudt direkte mod personer.

Hele dagen har betjente og politihunde ransaget en opgang på Fasanstien.

Omkring klokken 11 blev fire personer anholdt og ført ud fra opgangen. Det drejer sig om to unge kvinder og to unge mænd.

En af de anholdte - en 27-årig mand - blev fredag aften fremstillet i grundlovsforhør. Her mente dommeren, ifølge politiet, at beviserne var så gode, at mande fik en straksdom på et års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og hærværk.

Fasanstien var også i politiets søgelys i oktober, da en børnelokker bortførte en 5-årig dreng op i en lejlighed, hvor han tog bukserne af drengen. Børnelokkeren er aldrig fundet.

 


Nyhedsoverblik