Boligejere vækket af unge listetyve i nat

Mindst 5 boliger i Vipperød har natten til mandag været udsat for indbrud. Flere steder er beboerne blevet vækket af gerningsmændene. 2 drenge er anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 drenge er natten til i dag mandag blevet anholdt for at have begået indbrud i Vipperød. I løbet af natten fik politiet flere anmeldelser fra folk, der var blevet vækket af, at der var fremmede mennesker i deres hjem.

- Vi fik den første klokken 3, og så kom der flere ved 4-tiden og lidt i 5 igen, så vi sendte en hel sværm af politifolk til Vipperød, hvor det lykkedes at finde frem til de 2 formodede gerningsmænd, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Et enkelt sted kunne en boligejer fortælle, at den ene af gerningsmændene havde bevæget sig helt ind i soveværelset, hvor han stod musestille, indtil han altså blev opdaget.

16 og 17 år

Da politiet fik fat i de 2 listetyve, fandt betjentene damesmykker på den ene, som erkendte, at de stammede fra et indbrud. De anholdte er 2 drenge på henholdsvis 16 og 17 år. Den 16-årige er marokkaner, mens hans 1 år ældre medanholdte er fra Libyen.

Drengene er asylansøgere, og politiet skal nu undersøge, om de har andre kriminelle forhold bag sig, og hvor mange indbrud de kan kædes sammen med. De 5 indbrud i nat er sket på Rensdyrvej, Bjørnevej, Asmindrupvej og Ahornvej.

Drengene bliver fremstillet i grundlovsforhørt mandag klokken 13.15 i Retten i Holbæk.


Nyhedsoverblik