Boligejere får nej til jordvarmeboringer

Foto: TV ØST

Lodret jordvarme kan spare boligejere penge på varmebudgettet. I mange kommuner får de alligevel nej til boringer. Kommunerne frygter for grundvandet.

Før var der fodkoldt i hjemmet i Svinninge i Nordvestsjælland. Det er der ikke længere, for nu har Käte Hansen og de andre beboere på Triersvej i Svinninge byttet de dyre el-radiatorer ud med vertikal jordvarme - en ny teknologi, hvor man stikker rør 170 meter ned i jorden og via en varmepumper forvandler jordens varme til billig radiatorvarme.

Og det er noget, der luner - også på varmebudgettet, fortæller Käte Hansen.

- I kroner og ører sparer jeg 1200 kroner om måneden på varmeregningen. 1200 kroner, siger jeg bare. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort, siger Käte Hansen.

Jordvarmeanlægget i Svinninge har fungeret i tre år uden problemer og er en velkendt teknologi i nabolandene Sverige og Tyskland. Alligevel er der mange kommuner, som giver afslag på jordvarmeboringer i op til 200 meters dybde. Flere kommuner har takket nej til lodret jordvarme, da de frygter for deres grundvandsbeholdning. Det fortæller P4 Sjælland.

Men den frygt bunder mest af alt i uvidenhed, siger Henrik Bjørn, der er geolog og forsker ved University College Horsens. For ifølge ham er lodret jordvarme langt mere sikker end de mange tusinde oliefyr, der stadig varmer huse op ude på landet.

- Man har ikke konstateret lækager på jordvarmeboringer indtil nu, mens man har konstateret tusindvis af lækkende olietanke, og man skal huske på at jordvarmen ude i det åbne land, hvor man ikke har adgang til fjernvarme, er et reelt alternativ til fyringsolien, siger Henrik Bjørn til P4 Sjælland.

Der findes skønsmæssigt omkring 200 lodrette jordvarmeanlæg herhjemme

Den mest gængse form for jordvarme er dog stadig den horisontale varme, hvor man lægger varmeslanger ned i overfladejorden i cirka én meters dybde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App