Børnepasning i Ringsted hele sommeren

Der bliver pasningstilbud til alle børn i Ringsted Kommune gennem hele sommeren, så familier ikke bliver berørt af påtvungne lukkedage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Snart er det sommer for alvor, men i år bliver sommeren forhåbentlig en lidt bedre oplevelse for de familier, som har børn i Ringsted Kommunes dagpasningstilbud. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

I forbindelse med budgetforliget for i år - mellem alle byrådets partier minus Enhedslisten - blev det nemlig sikret, at der er pasningstilbud til alle børn, så man ikke bliver påtvunget lukkedage, når det ikke passer ind i forældrenes ferieplaner.

En af de politikere, som glæder sig til at se den nye ordning virke i praksis, er næstformanden for Plan- og Boligudvalget, Lisbeth Andersen (S).

Hun oplevede ifølge avisen tirsdag eftermiddag, at der kun kom to borgere til borgermødet om udvalgets budget - som blev holdt i den kommunale kantine på Rønnedevej i Ringsted - og dét understøtter hendes opfattelse af, at vel er en sag som nedsættelse eller fjernelse af byggesagsbyret vigtig, men dét, der virkelig tæller, er de budgetforhold, som kommer helt tæt på borgernes hverdag.


Nyhedsoverblik