Børnene betaler prisen for lægemangel

Hver femte dansk kommune står uden skolelæge. I Faxe må skolelægen fra den gamle Fakse Kommune klare alle børn i den nye kommune, men kan slet ikke nå det. Det skriver DAGBLADET.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunerne får ingen ansøgere til deres stillinger, og regeringen vil nu tage konsekvensen og gøre det valgfrit for kommunerne, om de vil ansætte en skolelæge eller hyre en sundhedsplejerske, der har fået et opkvalificerende kursus. 

Forslaget ligger i den nyligt lancerede kvalitetsreform, og et lovforslag er på vej til Folketinget lige omkring nytår.

- Det er katastrofalt for børnene, mener børnelæge Vibeke Manniche, der er formand for Foreningen af Kommunelæger. Hun frygter, at sundhedsplejersken ikke vil fange de første symptomer på en sygdom tids nok til, at man kan undgå, at den udvikler sig alvorligt og invaliderende. Det gælder fra læseforstyrrelser til kræft.

Flere sundhedsplejersker, DAGBLADET har talt med, er enige i, at de ikke har lægens viden om sygdomme og diagnoser. Til gengæld påpeger de, at de ved meget om sundhedsfremme og forebyggelse, og mener bestemt, at de med opkvalificerende kurser vil kunne løse nogle af de opgaver, skolelægen løser i dag.

- Som det er nu, ser lægen alligevel kun børnene ved skolestart og skoleslut, mens det er sundhedsplejersker, der har kontakten til dem i resten af skoletiden og henviser til en læge, når der er brug for det, forklarer lederen af Roskilde Kommunes sundhedspleje, Hanne Sejerø.

I Ringsted mener de ledende sundhedsplejerske Bente Haargaard, at manglen på skolelæger hænger sammen med den almindelige lægemangel, og hun glæder sig over, at der nu tænkes i en alternativ måde at løse lægemanglen på.

RITZAU


Nyhedsoverblik