Børnemishandling i Faderhuset

Foto: TV ØST

Pisk og trusler med pistol mod børn - et tidligere medlem har anmeldt Faderhuset til Politiet. Han var selv med til mishandlingen.

- Børnene blev slået, pisket og vækket med en pistol for panden midt om natten. Og jeg var selv en af dem, der gjorde det.

Efter måneders selvransagelse har det tidligere Faderhus-medlem Bo (dæknavn, red.) overladt politiet det hidtilmest detaljerede materiale om systematisk børnemishandling i Ruth Evensens fanatiske sekt, skriver Ekstra Bladet.

I en anmeldelse, der er sendt til vicepolitiinspektør Søren Ravn Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, beskriver Bo overgreb mod hen ved syv børn i alderen fra syv til 15 år, da de for tre år siden sammen med andre børn fra Faderhuset var på en militæragtig træningslejr i Sillestrup på Falster.

Formålet med mishandlingen, der blev ledet af Ruth Evensen, var at hærde børnene til at modstå de fysiske og psykiske strabadser, de kunne blive udsat for som Kristi stridsmænd ude i verden.

Vicepolitiinspektør Søren Ravn Nielsen oplyser, at Bo vil blive afhørt i løbet af ganske kort tid, hvorpå der tages stilling til en egentlig efterforskning.

Bo og hans kone, der var med i Faderhusets ledelse, forlod sekten for et års tid siden efter mange års medlemskab.

/Ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App