Børnefamilier rykker i sommerhus

Hver fjerde sommerhuskøber på Sjælland sidste år var under 40. Det er en ny tendens på sommerhusmarkedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste år er der blevet længere mellem de legende børn i sommerhuskvartererne. Den typiske sommerhusejer nærmer sig hastigt 60 år. Men nu dukker børnefamilierne op igen, og mange medbringer høje friværdier fra det glohede københavnske boligmarked.

Ifølge Nybolig var over hver fjerde sommerhuskøber på Sjælland sidste år under 40 år mod 19 pct. i 2009. Mens EDC i Østdanmark har målt et fald i gennemsnitsalderen hos køberne fra 53 til 50 år siden 2012, skriver Jyllands-Posten

Der blev sidste år solgt 4.699 sommerhuse i Danmark - en fremgang på 8 pct. Stort set hele stigningen fandt sted på Sjælland.

Nybolig-mægler Mikkel Henriksen fra Danmarks største sommerhuskommune, Odsherred, anslår, at købere under 40 år fra Hovedstaden udgør næsten halvdelen af de interesserede lige nu.

- Friværdierne er for alvor begyndt at stige for dem, der bor i København. De prioriterer byens caféliv og aktiviteter til daglig, men vil også have et sted at koble af. Og det kan vi mærke, siger Mikkel Henriksen.

 


Nyhedsoverblik