Børne-sag syltet

Ankestyrelse måtte klage til Tilsynet for kommuner og regioner for at få et svar fra Stevns. Kritik mod to medarbejdere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmesteren i Stevns Kommune ser med alvor på en sag, hvor to af forvaltningens medarbejdere har syltet en konkret børne-sag. Ankestyrelsen henvendte sig til afdelingen for Børn og Læring i flere tilfælde uden af få et svar - derfor gik styrelsen i stedet til Tilsynet for kommuner og regioner. Det skriver DAGBLADET Køge.

Herfra har man nu pålagt Stevns Kommunes forvaltning at svare Ankestyrelsen på deres henvendelser og samtidig orientere Kommunalbestyrelsen om sagen.

Medarbejder stoppet
Den ene af de to medarbejdere er ikke mere hos Stevns Kommune, da vedkommende har sagt op.
- Jeg ved ikke om det skyldes den konkrete sag, da jeg ikke har taget kontakt til den tidligere medarbejder. I øjeblikket overvejer vi, hvad der skal ske i forhold til medarbejderen, der overtog sagen, siger Jakob Bigum Lundberg, der er direktør for Børn og Læring,

 Han slår fast, at der ikke er nogen børn, som har lidt overlast i den konkrete sag.

 


Nyhedsoverblik