Børne- og Skoleudvalg drøfter skolelukninger

Foto: TV ØST

Børne- og Skoleudvalget i Næstved har mandag drøftet, hvordan de skal finde besparelser på flere millioner kroner

Pengene til driften af skolerne er allerede knappe fra skoleåret 2016/2017. I de første fem måneder af skoleåret 2016/2017 vurderes det, at der vil mangle fem millioner kroner, i 2017 det dobbelte, hvorefter de efterfølgende år vil være med et underskud på syv millioner. Det vil betyde, at der i 2018 vil mangle 25 millioner kroner.
 
Derfor skal der findes besparelser for flere millioner på skoleområdet, og skolelukninger kan komme på tale, men der er endnu ikke truffet en endelig beslutning.

- Der er flere idéer i spil både i forhold til at ændre på strukturen eller organisationen eller snakke skattestigninger eller søge nogle puljer, så vi har ikke lagt os fast på noget i øjeblikket, siger Søren Dysted (Soc.dem.), formand for Børne- og Skoleudvalget.

- Men kan skolelukninger blive en mulighed? Som de andre ting, så kan vi også komme til at ændre på strukturen, men vi har ikke truffet nogen beslutning om noget endnu, fastslår han.

Byråd har tidligere droppet skolelukninger
I efteråret 2014 var skolelukninger en stor sag i Næstved Kommune. Dengang besluttede byrådet, at de ikke ville spare penge på at lukke skoler, og de manglende penge derfor skulle findes et andet sted. Derfor var det planen, at emnet om skolelukninger var lukket i denne valgperiode frem til 2017. Men nu er emnet, et år før end forventet, igen på tale.

Skolelukningerne der blev varslet i efteråret 2014, vil have givet en årlig besparelse på 12,4 millioner kroner.

Planen er, at der hen over sommeren skal udarbejdes et konkret forslag, som skal behandling på udvalgets møde til august.
[video:videonode:253208]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App