Børn må betale for skolebus

Foto: TV ØST

Vordingborg kommune vil nedlægge den skolebus, der kører mellem Kastrup og Gåsetårnskolen. Bussen skal i stedet erstattes af en almindelig rutebus.

Vordingborg vil nedlægge den gratis skolebus, som kører mellem Kastrup og Gåsetårnskolen. Skolebussen vil i stedet blive erstattet af en betalings-rutebus. Beslutningen bliver stærkt kritiseret af forældrene, som ønsker at beholde den gratis skolebus:

- Det er ikke fair for os, der bor herude på landet, lyder det fra Tanja Andersen, som er mor til et barn på Kastrupskole.

Børn, der bor langt væk fra skolen, vil fortsat kunne benytte bussen gratis. Men langt de fleste skal nu betale omkring 1500 kroner om året for at kunne køre med bussen til og fra skole.

Elever i 0-3. klasse kan køre gratis med bussen, hvis der er længere end 2,5 kilometer til skolen. For elever i 4.-6. klasse skal der være længere end seks kilometer til skole. Elever i 7.-9. klasse skal have over syv kilometer til skolen, og elever i 10. klasse skal have over ni kilometer.

Tanja Andersens barn bor blot fire kilometer fra skolen, men Tanja Andersen er ikke tryg ved at lade hende cykle i skole ad Ornebjergvej.

- Det er ikke sikkert, bilerne kører alt for stækt, der er snoet og bakket, og om vinteren bliver børnene nødt til at køre midt på vejen, fordi der bliver ryddet ordentlig, når det har sneet.

Men kommunen vurderer ikke vejen som en trafikfarlig strækning, og derfor vil Tanja Andersen være nødt til at punge ud, hvis hendes datter fortsat skal køre med bus til skole.

Den nye rutebus, vil have flere daglige afgange end skolebussen har i dag, og den vil servicere både skoleelever og andre borgere, lyder det fra fagleder for kommunens Tafikpark og Havneafdeling, Bo Kuno Christensen.

- Fordelen er at både skoleelever og borgere vil kunne benytte bussen, og den nye rute vil især forbedre servicen for borgerne i Kastrup.

Vordingborg kommune er i gang med at ændrer ruterne og planerne for flere af kommunens skolebusser. De nye planer vil blive offentliggjort i slutningen af juni.

02:49 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App