Børn i Sorø lærte om fyrværkeri

Elever i 5. klasse på Borgerskolen i Sorø fik i dag undervisning af en fyrværker. Børnene skal nemlig blive bedre til at håndtere fyrværkeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fyrværkeri er både flot og hører nytåret til. Men man skal vide, hvordan man skal håndtere nytårskrudtet.

Derfor blev 5. klasseselever fra Borgerskolen i Sorø i dag undervist af en professionel fyrværker.

Han viste dem, hvad der for eksempel sker, hvis man opbevarer heksehyl i lommen. Det kan nemlig risikere at sætte ild til jakken.

- Vi håber, at vi kan få fat i de unge nu, og når de så går hen og bliver voksne og får fat i de større artikler, så tænker de på det, de har lært og skyder det sikkert af, så alle kan have et flot nytår, siger Niels Erik Bjerg, der i dag demonstrerede fyrværkeri på Borgerskolen i Sorø. 

Børn kommer til skade 

Det er ikke kun voksne, der kommer til skade nytårsaften. Ifølge børneulykkesfonden kom 81 børn under 15 år på skadestuen nytårsaften 2015 med skader efter fyrværkeri. Derfor har alle folkeskoler kunne vælge, om de ville have en professionel fyrværker ud, så børnene kan lære at håndtere fyrværkeriet med forsigtighed. Et projekt der er søsat af Sikkerhedsstyrelsen. 

Nytårskrudt kan købes i butikkerne fra i dag. Fyrværkeriet må dog kun affyres mellem den 27. december og 1. januar. 


Nyhedsoverblik