Bøde på 22.000 kroner på vej til Christfort

00:24

Formand for Teknik- og Mijøudvalget i Vordingborg Kommune, Thomas Chrisfort (K), kan se frem til en bøde på 22.000 kroner efter sag om kornaffald i Stege Bugt.

En bøde på 22.000 kroner bliver konsekvensen for Thomas Christfort, efter at en af hans medarbejdere i september dumpede mindst to tons kornaffald i Stege Bugt.

Læs også: Lokalpolitiker anklages for dumping af miljøaffald i Stege Bugt

- Jeg har fra en lokal betjent fået at vide, at jeg på mandag vil modtage en bøde på 22.000 kroner. Den betaler jeg med det samme, og så ser jeg sagen som lukket, fortæller Thomas Christfort.

 

Kolleger opfordrer ham til at trække sig

Men der er måske grund til at tro, at sagen alligevel ikke er helt slut endnu. Ved et møde i byrådet i onsdag blev Thomas Christfort ifølge Sjællandske mødt af et protokollat fra SF’s Peter E. Johansen. I protokallet opfordrer Peter E. Johansen, der sidder i udvalget, Thomas Christfort til at trække sig som formand for udvalget, indtil sagen om kornaffaldet er fuldt belyst og afklaret.

Fakta: Hvad kan politisag betyde for Christfort?

- Jeg har noteret hans synspunkter, men jeg ser sagen som lukket, når bøden er betalt, så det vil ikke få en betydning, slår Thomas Christfort fast.

 

Forventer ingen konsekvenser

Ud over at være formand for Teknik- og Miljøudvalget i Vordingborg Kommune er Thomas Chrisfort landmand ved Tjørnemark på Møn, der ligger ned til Stege Bugt. Her har en af hans medarbejdere altså har dumpet to tons kornaffald. Selvom sagen har sat byrådspolitikeren i modvind, tror han ikke, det vil få videre betydning for hans arbejde.

- Jeg har ingen forventning om, at det får yderligere konsekvenser for mit arbejde, slår Thomas Christfort fast.

Læs også: Christfort: Jeg beklager

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App