Blufærdigheds- krænker bidt 2 gange af politihund

En 49-årig mand slog onsdag aften ud efter en politihund, da han blev taget i at onanere foran 2 kvinder i sommerhus. Det endte med, at hunden bed ham 2 gange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det endte med både blod og pebserspray, da en 49-årig mand onsdag aften blev taget i at onanere foran et sommerhus i Væggerløse, hvor 2 kvinder opholdt sig.

Kort før klokken 22 opdagede kvinderne, der er henholdsvis 47 og 51 år, at manden stod og onanerede foran et vindue, og de tilkaldte politiet.

Da patruljen ankom, stak manden af, men en politihund fik snuset ham op. Det var den 49-årige blufærdighedskrænker imidlertid ikke så begejstret for, så han slog ud efter hunden. Det skal man ikke, når der er tale om en trænet politihund, for så bider den, og det gjorde den.

Endnu et bid og peberspray

Da betjentene fik fat på manden, var han stadig ikke faldet til ro, og han slog ud efter hunden igen, hvilket endte med samme resultat - endnu et bid. Derudover brugte politifolkene peberspray mod den 49-årige for at få ham til at slappe af.

Den anholdte er en rumænsk mand, som vil blive afhørt i løbet af torsdagen. Derudover skal politiet finde ud af, hvad han gør her i landet.


Nyhedsoverblik