Blide fra Nykøbing F. satte historisk bådhus i brand.

Genskabelsen af det middelalderlige våben viste sig at være lidt for effektiv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En blide, der er bygget i Middelaldercenteret ved Nykøbing Falster, fik ved et uheld fredag sat ild til en historisk engelsk bygning. Det skriver The Telegraph.

Bliden har siden den blev bygget været en del af det store middelaldercenter Warwick Castle i England. Den affyrer 15 kilo tunger kugler, som er omviklet med brændbart materiale. Ved en fejl ramte en af kuglerne et historisk bådhus fra 1896, som brød i brand. Flere hundrede gæster måtte evakueres.

- Det er synd for bådhuset, men uheldet viser, hvor farlige disse våben var i middelalderen - og ingen mennesker kom heldigvis til skade, fortæller Peter Vemming fra Middelaldercentret til Folketidende.

Bliden er affyret mere end 6.500 gange, og har ikke tidligere forårsaget ulykker.

Se branden i det historiske bådhus her: http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/11529201/Warwick-Castle-cannonball-show-sets-fire-to-medieval-boathouse.html


Nyhedsoverblik