Blafferen er gået på nettet

Der er blevet langt mellem blaffere, der står i vejkanten og prøver at få et lift. Blafferne får istedet en kørelejlighed via nettet, da det er mere trygt og behageligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De er efterhånden blevet et sjældent syn, når de står der med et papskilt i hånden med ønsket om, hvor de gerne vil hen og tommelfingeren op.

Men blafferen lever i bedste velgående, selv om det er sjældent at biler og lastbiler møder dem på rastepladser og ser dem i vejsiden. Istedet for at stå i silende regn eller bagende sol og vente i timevis, er blafferen gået på nettet.

Det mærker man hos www.gomore.dk, der formidler kontakt mellem bilister og passagerer, skriver metroXpress. På hjemmesiden har man på tre år fået 19.000 brugere. Så selv om blafferene er væk fra vejene, så lever de i bedste velgående.

Kulturforsker Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet mener at forklaringen er, at det er mere trygt og behageligt for blafferne at få et lift via nettet istedet for at stå på en mørk rasteplads en sen aften.


Nyhedsoverblik