Blæsten var hårdest i Nordvestsjælland

De hårdeste vindstød torsdag blev målt i Nordvestsjælland. Det hårdeste vindstød målt ramte Røsnæs Fyr, og målte 26,3 meter i sekundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det store blæsevejr torsdag ramte Nordvestsjælland hårdest i Danmark.

Det viser en gennemgang af tallene fra DMIs målestationer over hele Danmark.

Det hårdeste vindstød blev målt på Røsnæs, hvor vinden toppede på 26,3 meter i sekundet – det svarer til hele 95 kilometer i timen.

Ved Gniben på Sjællands Odde og ved Kalundborg blev der begge steder målt vindstød på 26,2 meter i sekundet.

Ifølge DMI var der dog ikke tale om en egentlig storm, da det gennemsnitlige vindtryk stadig var for lavt. Det var i vores område oppe på en stormende kuling ved kysterne.


Nyhedsoverblik