Blæste forbi vejarbejde med 127 kilometer i timen

Foto: TV ØST

Selv om hastighedsbegrænsningen er sat ned til 50 kilometer i timen ved noget af vejarbejdet på Vestmotorvejen, så blæste en bilist mandag forbi med hele 127 kilometer i timen.

Hovedparten kørte pænt, da politiet mandag morgen og formiddag målte fart på Vestmotorvejen ved afkørsel 38 og 39.

Og så var der dem, der blæste på farten og susede forbi. Der er lige nu vejarbejde på strækningen, og derfor er hastighedsbegrænsningen sat ned til 50 kilometer i timen. Alligevel drønede en bilist forbi med hele 127 kilometer i timen.

I alt 6050 bilister blev kontrolleret. 450 kørte for størkt, og 36 bilister kan du se frem til et klip i kørekortet, mens 14 får kørekortet frakendt betinget.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App