Bjærgning af Omer N udskudt

Selvom Dansk Bjergning og Bugsering havde satset på at hæve Omer N i dag, så bliver bjærningen alligevel ikke til noget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdagens planlagte bjærgning af fragtskibet Omer N bliver alligevel ikke til noget.

Det fortæller projektchef for Dansk Bjergning og Bugsering Hans Nadolny.

- Vores forarbejde viser, at der ikke er den styrke i Omer N, som vi havde regnet med. Derfor vil vi fortsætte forarbejdet, men vi bliver nødt til at dele skibet i to stykker for at få det op, fortæller han til TV2 Øst.

Hos Dansk Bjergning og Bugsering ved man derfor ikke, hvornår Omer N vil blive hævet.

Skibet havarerede søndag den 28. oktober efter en pludselig kæntring.

Ulykken kostede otte af de 11 ombordværende livet.

Vejret har hidtil været den store forhindring i forhold til at få bjærget vraget, der ligger på grund ved Rødsand. Men flydekranen "Samson" er nu kommet til vraget, og hele tirsdagen blev der arbejdet på at rejse skibet og få trosser omkring det.


Nyhedsoverblik