Flertal stemte for opførelse af kæmpevindmøller

Foto: TV ØST

Tre kæmpevindmøller skal sættes op nær Bistrup ved Næstved. Det blev vedtaget på et byrådsmøde, som blev afholdt tirsdag aften.

Tirsdag aften besluttede byrådet i Næstved Kommune, at der skal opstilles tre kæmpevindmøller nær Saltø Gods ved Bistrup. En af dem, der stemte ja, var Elmer Jacobsen fra Venstre.

- Jeg har altid gået ind for vindmøllestrøm, og hvis jeg valgte at springe fra nu, ville det være et uheldigt tidspunkt, jeg er jo en af de 31 medlemmer fra byrådet, der får udsigten til vindmøllerne hver dag, og jeg har på et tidligt tidspunkt valgt at glæde mig over, at der kom møller i Danmark, siger han.

Borgerne i landsbyen har igennem en lang periode kæmpet hårdt for at forhindre kommunens planer. Flere af dem var derfor stærkt utilfredse, da politikerne havde truffet deres endelige valg.

- Jeg er skuffet over, at vi ikke formåede at trænge igennem med vores synspunkter, men ikke overrasket. Det lå i luften, da Ejendomsudvalget sagde tre vindmøller, for så havde vi fået noget, og så var det det, man gik med, og det viste sig så også at være tilfældet, siger Kim Jacobsen. Han suppleres af Robert Jensen, der netop er flyttet til byen med sin familie:

- Vi er så skuffede og frustrerede over, at de kommer op og er nervøse for støj og ejendomsværdi, selvom det blev skudt ned på mødet, siger han.

Det var tidligere på dagsordenen at placere hele fire kæmpevindmøller i området, men tallet blev dog senere hen nedskaleret til tre. Kæmpevindmøllerne vil samlet set producere strøm svarende til omkring 7.600 hustandes forbrug.

06:19 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App