Biltyv uden sko meldte sig selv til politiet

Foto: TV ØST

En forfrossen ung mand meldte i nat sig selv. Tidligere på natten var han ellers flygtet fra politiet.

En 17-årig mand havde i løbet af weekenden stjålet en bil i Ringsted, og i nat blev bilen så set af motorcykelbetjent på Lindenborgvej tæt på Roskilde.

Efter et forsøg på at ryste politiet af flygtede den unge mand ud over en mark. Og selv om politiet brugte hunde i eftersøgningen af ham, slap han væk.

Desværre for den unge gerningsmand løb han igennem et moseområde, hvor han mistede begge sine sko. Han søgte tilflugt i et skur, men ved 4-tiden i nat var han så forkommen og kold efter 4 timer uden sko og overtøj, at han meldte sig selv til politiet. 

Den 17-årig var i forvejen eftersøgt. Han var stukket af fra en lukket institution nær Aalborg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App