Biljagt på benzintyv

Ti motorcykler og patruljevogne blev sat ind i jagten på en mand, der var stukket af fra regningen på benzin og kørte uforsvarligt på motorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken halv otte fredag morgen stak en 49-årig mand af fra en regning på små tusinde kroner fra en Shell-tank i Svinninge. Han havde tanket en Mercedes op.

Kort tid efter ser et ægtepar en Mercedes på motorvejen ved Roskilde mod København. De kontakter politiet, fordi bilen kører meget stærkt.

Det er den samme bil, der er tale om. Via telefonkontakt med ægteparret og politiet og ti politibiler og motorcykler, lykkes det at få kontakt med bilen.

Men først da føreren kører galt efter at være kørt af motorvejen ved Solrød, kan politiet anholde manden.

Han kom ikke noget til ved ulykken, men var ifølge politiet kraftigt påvirket af spiritus.

Den anholdte er en 49-årig mand, der er en gammel kending af politiet.


Nyhedsoverblik