Bilist stoppet i kæmpe-brandert

En 22-årig mand vågner op til en lørdag morgen med store tømmermænd og en afhøring hos politiet, efter at han fredag blev taget i at køre i en kæmpe brandert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den unge mand blev anholdt ved midnatstid natten til lørdag efter et par timers vanvittig kørsel i en grøn Fiat Punto på de nordvestsjællandske landeveje.

Politiet fik den første melding om manden ved 22-tiden. Et vidne så Puntoen bakke ind i en bil i Møllestræde i Kalundborg, hvorefter bilisten stak af fra stedet.

To timer senere blev bilen set slingre fra side til side på Roskildevej lige uden for Holbæk. Et forhjul var fladt, men det forhindrede ikke den 22-årige i at køre videre, mens gnisterne stod ud fra fælgen. Han kørte overfor rødt flere gange, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det lykkedes en politipatrulje at stoppe mand og bil på Spånnebæk i Holbæk. Han blæste alkometeret op til langt over det tilladte. Han står nu til at miste kørekortet, og politiets jurister er i gang med at vurdere, om bilen kan konfiskeres.

 

 


Nyhedsoverblik