Bil med tre hunde fundet

Ejer har fundet Toyota Picnic med tre hunde. Den blev stjålet i aftes foran et hus i Haslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En glad og lettet Klaus Jensen fortæller lørdag formiddag, at han har fundet sin bil og tre hunde, der blev stjålet i aftes ved 22-tiden.

- Det var min datter og svigerinde, der fandt bilen. Den stod parkeret på en gade fem minutter gang fra, hvor den blev stjålet. Hundene har det godt, fortæller han.

Klaus Jensen fik ellers et chok i aftes ved 22-tiden, da han ville køre hjem.  Hans hvide Toyota Picnic med tre hunde i bure i lastrummet var blevet stjålet. Bilen stod parkeret foran en ejendom på Themstrupvej 23.

- Jeg var væk fra bilen et øjeblik. Jeg havde lige luftet hundene inden turen hjem, og skulle veksle et par ord med en kammerat omme i hans have. Vi var i gang med at lægge græs, og skulle lige have et overblik over, hvad vi manglede, fortalte  Klaus Jensen, da vi talte med ham lørdag morgen.

Den lille varevogn var væk, da Klaus Jensen efter fem minutters snak med kammeraten ville køre hjem.

I bilen var to tyske, ruhårede jagthunde, og en cairn terrier.

Sagen er meldt til politiet.

 

 

 

 


Nyhedsoverblik