Bil-lader fra Ringsted kommer op i hele landet

Efter et prøveforsøg i Ringsted bliver ladestandere til elbiler nu sat op i hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden august har el-bilister i Ringsted i bogstaveligste forstand været stikprøvekontrollanter for en helt ny type ladestander. Den skiller sig blandt andet ud ved at have 3 forskellige slags stik at lade fra, så alle typer el-biler kan få strøm. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Standeren blev sat op af el-bilsoperatøren Clever for at teste brugeroplevelse, behov, drift og placering.  Og el-bilisterne i Ringsted har taget så godt imod den, at elbils-operatøren Clever nu spreder ladermodellen ud i hele Danmark.

- Konkret har vi valgt at opsætte 63 nye multi hurtiglade-stationer som den i Ringsted. Efterspørgslen har været stor, især blandt de elbilster, der kører i Renault ZOE, da der ikke hidtil har været hurtig­opladning tilgængelig til den bil, siger kommunikationsmedarbejder Betina Efterstiggaard Bjerrum i Clever.


Nyhedsoverblik