Bil kolliderede med træ: To personer bragt til sygehuset

En personbil kørte fredag morgen direkte ind i et træ på Næstvedvej ved Fuglebjerg. To personer kom til skade ved ulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog omkring klokken 08 fredag morgen en melding om et færdselsuheld på Næstvedvej omkring nummer 25 ved Fuglebjerg.

Ifølge politiet er der tale om en soloulykke, hvor en personbil kørte frontalt ind i et træ. To personer blev efter ulykken bragt til Slagelse Sygehus, men vagtchefen kan endnu ikke oplyse noget om tilstanden hos føreren af bilen eller passageren.

Bilen blev ved ulykken totalskadet og de to personer fastklemt, oplyser politiet.


Nyhedsoverblik