Bil kørt ind i udhus

Et ældre ægtepar fra Vordingborg-egnen blev her til eftermiddag kvæstet efter en soloulykke i Svenstrup nær Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Politiet og beredskabet rykkede fredag klokken 13 ud til en ulykke i Svenstrup.

I følge Ekstra Bladets oplysninger var en firhjulstrækker kørt ud i et t-kryds og endte med at brage direkte ind i et udhus, hvor muren styrtede ned over bilens forreste del.

I bilen sad et ældre ægtepar fra Vordingborg-egnen. De blev begge kvæstet efter ulykken.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi oplyser, at kvinden har slået hovedet og blev klokken 14.02 hentet med lægehelikopteren og fløjet til Rigshospitalet, hvor hun skal scannes. Manden blev kørt til Slagelse Sygehus i en ambulance.

 

- Umiddelbart skulle de begge to være udenfor livsfare, oplyser Bo Georg Petersen, vagtchef.

 

Ingen personer i bygningen kom til skade.

 


Nyhedsoverblik