Bil brændt af efter gaderæs

Natten til torsdag kørte to biler galt på Tårnborgvej i Korsør under et gaderæs. Begge bilister stak af. Et par timer senere blev den ene bil fundet afbrændt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var både gaderæs, bilulykke og afbrænding i en og samme sag i Korsør natten til torsdag.

Klokken 2.47 fik politiet en melding om, at der blev kørt gade ræs på Tårnborgvej. De to konkurrerende biler kørte dog sammen efter et helleanlæg, hvorefter begge bilister stak af.

- Lidt senere - klokken 4.36 - får vi så en anmeldelse om, at den ene bil er stukket i brand lidt fra det sted, hvor de kørte galt, fortæller vagtchef Jens Frederiksen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De to biler i gaderæset var en svensk indregistreret Volvo og en BMW. Det er Volvoen, der er brændt af.


Nyhedsoverblik