Betonklodser kan forhindre ulykker

Foto: TV ØST

Stigende antal lastbilchauffører trodser de jævnlige forbud mod høje, lette køretøjer på Storebæltsbroen

Et stigende antal  lastbilchauffører trodser de jævnlige forbud mod høje, lette køretøjer på Storebæltsbroen og det har indenfor den seneste måned ført til to ulykker, hvor lastvogne er væltet på grund af blæsten på broen.

Men nu har chaufføren Finn Melin fra Vig fået en god ide: Storebælt A/S skal udleje betonklodser på begge sider af bæltet.

- Man skal skaffe nogle betonklodser og nogle trucks, der så skal smide fem-ti betonklodser ind i lastbilerne, forklarer Finn Melin. 

På den måde kan høje og lette køretøjer nemlig blive tunge nok til sikker færdsel over broen. Og når lastbilen har krydset broen, afleverer chaufføren bare betonklodsen på den anden side.
 

Hos Storebælt A/S forudser de mange problemer ved sådan en ordning, men de er glade for, at chaufførerne nu begynder at komme med forslag til at løse problemet.
 

- Vi er meget åbne for en dialog med vognmandsbranchen og andre, for det er et stort problem for os og for de folk, som skal benytte broen, siger afdelingschef hos Storebælt A/S, John Jensen.

Finn Melin kan ikke forstå, hvis Storebælt A/S ikke omsætter hans idé til virkelighed.

- Jeg mener, idéen er nem og enkel at håndtere. Og beton koster ikke ret meget. Så det er en dårlig undskyldning, hvis man ikke vil lave ordningen, mener Finn Melin.
 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App