En politimand kan også være uheldig og få en arbejdsskade.
Det skete for en politimand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, da der onsdag var færdselskontrol på Munke Bjergbyvej i Sorø.
Politimanden havde standset en bil ved færdselskontrollen. Da bilisten ville køre fra stedet kom han - ved et uheld - til at køre politimandens fod over.
En patrulje blev sendt til stedet for at optage rapport - det er standardprocedure, hvis der skulle komme et efterspil, siger vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Bortset fra en vis ømhed i foden, så har politimanden det godt.