Betalte 70.000 kroner for fejlalarmer

Foto: TV ØST

Danhostel Møn har betalt 70.000 kroner for fejlagtige, automatiske brandalarmer - selvom han med det samme ringede og meldte om fejlen.

Fejl i et automatisk brandmelder-system har kostet ejeren af Danhostel Møn i Borre, Rolf Fribæk, dyrt.

Det fortæller P4 Sjælland.

For selv om ejeren med det samme har ringet til brandvæsenet og meldt, at der var tale om fejl, så er brandvæsenet alligevel rykket ud – og det koster hver gang ejeren 5.000 kroner. 

Det skete i 2014 14 gange – hvilket svarer til en udgift på 70.000 kroner.

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning oplyser til radiostationen, at de blot følger lovgivningen – og at de skal rykke ud til automatiske alarmer – også selvom der ringes og gøres opmærksom på, at der er tale om en fejl.

Hver anden tur for de danske brandvæsener er til fejl-alarmer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App