Bestikkelsessag: Rapport på vej i Region Sjælland

Foto: TV ØST Foto: TV ØST

I løbet af september er en Rambøll-rapport klar i forbindelse med den store bestikkelsessag, hvor Region Sjælland, Rigspolitiet og to it-firmaer er indblandet.

Indenfor de næste tre uger er en Rambøll-rapport klar om Region Sjællands administration i forbindelse med den store bestikkelsessag, der kom frem i juni i år. Det skriver Sjællandske.

Rapporten bliver formentligt færdig i løbet af september.

- Status er, at jeg regner med at se de første udkast meget snart, og at den derefter vil blive færdiggjort og behandlet i regionen, hvor ledelse og politikere skal forholde sig til den, Jeg forventer, at den bliver færdig i løbet af den her måned, siger Per Buchwaldt, it-direktør i Region Sjælland.

9. juni blev 13 personer anholdt i det, der bliver kaldt Danmarkshistoriens største sag om bestikkelse. Blandt de anholdte var en it-medarbejder fra Region Sjælland og en topchef i Rigspolitiet samt ledende medarbejdere i to it-firmaer herunder Atea. Sidstnævnte firma skal ifølge anklagerne have stillet en konto til rådighed til nogle af de øvrige anholdte, som blandt andet brugte pengene på en rejse til Dubai.

Rapporten fra Rambøll skal blandt andet kortlægge indkøb og leverancer i Region Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App