Besparelse på center for hjerneskadede kan blive halveret

Foto: TV ØST

Politikerne i Næstved Kommune skal tirsdag tage stilling til, om de planlagte besparelser på aktiviteterne på Neuropædagogisk Center på Obovej skal halveres.

Tre millioner kroner kan blive til halvanden million kroner, når politikerne i Næstved Kommune tirsdag skal se på sagen om besparelser på Neuropædagogisk Center på Obovej, der huser 21 hjerneskadede beboere. Det skriver Sjællandske.

I november kom det frem, at der skal spares næsten 18 millioner kroner på handicapområdet - heraf 5,7 millioner kroner på Obovej. Ifølge Lisbeth Engbo fra pårørenderådet på Obovej bliver der stadig holdt fast i at spare syv medarbejdere væk, og hun giver derfor ikke meget for en halvering af besparelsen på aktiviteterne.

Sagen skal først op på et møde i omrsorgsudvalget tirsdag eftermiddag, og tirsdag aften behandler byrådet sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App