Beslutning om PCB-skole udsat

Forældre til elever på Frederiksberg Skole i Sorø vil gerne have børnene genhuset, fordi PCB-målinger er langt over grænseværdierne. Men beslutningen er udsat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Byrådsmødet i Sorø måtte onsdag aften afbrydes to gange, da Socialdemokraterne og SF ikke kunne beslutte sig for, hvordan de skulle forholde sig til den PCB-ramte Frederiksberg Skole. Og en endelig beslutning kom da heller ikke.

Forældrene vil gerne have eleverne i andre lokaler, indtil en ny skole er blevet bygget, og de havde samlet over 400 underskrifter op til byrådsmødet. Men nu må de væbne sig med mere tålmodighed.

- Det er dybt frustrerende, at der går politik i det. Børnene bliver glemt her. De sidder i PCB-ramte lokaler over grænseværdierne, og politikerne vælger ikke at tage ansvar, siger Jan Gottlieb, der er far til en af eleverne.

Borgmester Gert Jørgensen (Kons.) fortæller, at der den 8. april vil være et ekstraordinært Børne- & Unge udvalgsmøde, hvor politikerne skal tage stilling til problemerne på Frederiksberg Skole.


Nyhedsoverblik