Beredskab i Næstved frygter sparekniven

Endnu en stor statslig arbejdsplads er muligvis på vej væk fra regionen på grund af besparelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medarbejderne på Beredskabscentret i Næstved er konstant klar til udrykning. Men de 49 ansatte og omkring 80 værnepligtige går måske nye tider i møde.

- Det er klart, at stemningen er trykket. Folk frygter for deres job, og vi ved ikke, hvad der er op og ned, fortæller Ole Madsen, der er seniorinstruktør på stedet.

Folketingspolitikerne lægger op til at spare 125 millioner kroner årligt på statens beredskabsbudget. En mulighed, som er i spil, er at lukke afdelingen i Næstved og flytte det hele til Hedehusene tæt på København, hvilket vil give en besparelse på omkring 7,5 millioner kroner.

- Det er jeg sur over. I stedet for at flytte flere statslige arbejdspladser til hovedstadsområdet skulle man sørge for at få dem ud på Sjælland, mener Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved.

Carsten Rasmussen vil nu prøve at få naboborgmestrene med på at påvirke de folketingspolitikere, der skal træffe den endelige beslutning. En af dem er lokale Karsten Nonbo (V). Han er imod en lukning i Næstved.

- Pengene må findes andre steder. Efter min mening skal man forsøge at bevare det, der ligger længst fra København, siger Nonbo, der er formand for Forsvarsudvalget

Hvor meget og hvor, der skal spares, beslutter politikerne formentlig først til efteråret.


Nyhedsoverblik