Behandlingshjem får protektor fra Hollywood

Den danske stjerneskuespiller Nikolaj Coster-Waldau skal være med til at skabe opmærksomhed om arbejdet på Orøstrand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremover skal Nikolaj Coster-Waldau være protektor for behandlingshjemmet Orøstrand. Og for skuespilleren var valget af behandlingshjemmet på den lille ø naturlig.

- Her har jeg jo en direkte forbindelse. Vi har vores sommerhus her, så vi er kommet på Orø, og vi er kommet her, siger Nikolaj Coster-Waldau.

Hans rolle bliver fremover at være med til at oplyse omkring arbejdet på behandlingsstedet, der har 24 børn boende.

- Det er allerede et fantastisk sted, jeg kan hverken gøre det bedre eller dårligere. Men det der er planen er, at jeg skal prøve at skabe opmærksomhed omkring det fantastiske arbejde de gør her, og om de fantastiske børn, der er her, siger han.

Og det håber de også på institutionen.

- Vi håber, at det kan være med til at udbrede budskabet om, hvordan børn,der bor sådan et sted som her, har det, siger forstander Anette Rubin.


Nyhedsoverblik