Bedre hjælp til smerteramte og dødeligt syge

University College Sjælland og Svanevig Hospice vil samarbejde om at skabe en bedre indsats inden for smertelindring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nyt samarbejde mellem University College Sjælland og Svanevig Hospice skal nu sørge for at udbrede den ekspertise Svanevig Hospice har inden for smertelindring, det skriver University College Sjælland i en pressemeddelelse.

Svanevig Hospice skal være med til at uddanne den del af sundhedssektoren, som UCSJ henvender sig til. Det er blandt andet sygeplejersker og fysioterapeuter.

Den 18. november skydes samarbejdet for alvor i gang med en temadag, hvor UCSJ og Svanevig Hospice vil give professionelle og kommunerne et indblik i den nyeste behandling og pleje inden for smertelindring.

Fra 2016 vil UCSJ også udbyde et palliativt vaglmodul som en del af diplomuddannelserne. Denne er målrettet sygeplejersker og andre, der har en mellemlang videregående uddannelse.

Helen Frost, der er lektor på det sundhedsfaglige fagområde i Center for Videreuddannelse hos UCSJ glæder sig over, at et samarbejde nu er kommet i stand:

- Vi oplever især i kommunerne et meget stort behov for kompetenceudvikling inden for det palliative fagområde, så vi forventer, at samarbejdet kommer til at få stor betydning for vores udbud i især den sydlige del af regionen, hvor eksperter med lokal forankring har stor betydning, siger Helen Frost.


Nyhedsoverblik