Bedre bilsalg i Nordvestsjælland

Autoforhandlerne i Nordvestsjælland har solgt flere biler i første halvår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danskerne er begyndt at bruge flere penge på bilkøb. De nye tal for, hvor mange nyregistreringer der er foretaget i juni - og dermed for første halvår af 2011 i alt - viser en mærkbar fremgang.

Tallene fra de Danske Bilimportører viser, at der blev nyregistreret 19 procent flere biler i halvåret sammenlignet med første halvår i 2010.

Dengang blev der registreret 73.763 nye biler, mens tallet voksede til 87.773 i første halvår af i år.

Også hos de nordvestsjællandske autoforhandlere sælges der flere biler end tidligere, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

- Efter at salget har været i en bølgedal, kan vi mærke en markant fremgang, fortæller Jens Larsen, salgschef hos Bilcentret Peer Glad A/S i Kalundborg, der forhandler Peugeot.

Mærket blev det mest solgte i første halvår af 2011 med 7.973 på landsplan. Dermed har Peugeot skubbet Ford ned på 2. pladsen (7.866).


Nyhedsoverblik