Beagler indtager campingplads

MIN HVERDAG: 40 familier rykkede lørdag ind på campingpladsen med deres tilsammen ca. 150 beagler. Søndag var der så lydighedskonkurrencer for hundene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden lørdag har der været endnu mere hundeliv på Reersø Camping end normalt.

40 familier rykkede ind på campingpladsen med deres tilsammen ca. 150 beagler. 

Søndag var der officiel lydigheds- og rallylydighedskonkurrence med 22 tilmeldte i lydighed og 40 hunde i rallylydighed. En del af hundene var af andre racer og flere kom fra lokalområdet, men også nogle langvejs fra sammen med deres ejere.

For eksempel Beagleklubbens David Granum, som kom hele vejen fra Hvidovre for sammen med sin kone at deltage i søndagens konkurrencer. Han har sendt os billede og video af søndagens aktiviteter.

Masser af hundeaktiviteter

Reersø Camping har endnu flere hundeaktiviteter på programmet i næste uge. For eksempel er der tirsdag agility-konkurrencer med 10 hunde tilmeldt, og fredag er der udstilling med 84 tilmeldte hunde

I videoen ser man først en Shetlands Shepdog i diciplinen rallylydighed, begynderklassen. Dernæst er det beaglen Galaxy og hendes ejer Bettina Jørgensen fra Albertslund, der deltager i diciplinen rallylydighed, ekspertklasse, Galaxy endte som nummer 4 i ekspertklassen og var den bedste beagle. 


Nyhedsoverblik