Beach Walk med boom i

Foto: TV ØST

Der var gang i højtalerne, da flere hundrede udklædte deltagere ved årets Beach Walk fra Nykøbing Falster til Marielyst festede sig gennem ruten.

Det mindede nærmest om et studentervognsoptog, da deltagerne ved årets Beach Walk lørdag bevægede sig gennem gaderne. Der var gang i boomblastere og højtalere, og alkohol og unge mennesker, der skrålede løs fra vogne i alle afskygninger. Nogle havde spændt havetraktoren for, andre traktoren, og alle var tilsyneladende enige om, at have en fest.

Det er femte år i træk, at der er Beach Walk fra Nykøbing Falster til Marielyst. Hvor der første gang deltog 26 personer, er begivenheden på kort tid vokset sig langt større, og arrangørerne regnede i år med op mod 2000 deltagere.

Lajla Brygger var på plettet med sit kamera og skriver til TV ØST:

- Vi naboer havde som sædvanlig taget opstilling på sidelinjen for at følge flere 100 festklædte mennesker, der kom i god tid inden afgang. Efter lidt opvarmning skulle der lige styr på, hvordan rækkefølgen skulle være i det store optog. Så gik oprydningsholdet i gang, mens de startede turen til Marielyst for fuld udblæsning, og det så ikke kedeligt ud.

Du kan selv se, hvordan det så ud i Lajla Bryggers video nedenfor:

01:15 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App