Bankrøver stukket af fra retten

En 21-årig mand stak i dag af fra retten i Nykøbing Falster. Manden har siddet varetægtsfængslet i fire uger for at have medvirket ved et bankrøveri i Nørre Alslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet er i øjeblikket på jagt efter en 21-årig mand, der i dag så sit snit til at stikke af fra politiet ved retten i Nykøbing Falster.

Efter fire ugers varetægtsfængsling skulle han i dag fremstilles, men da han under overvågning stod udenfor uden håndjern på for at trække lidt frisk luft og snakke med sin forsvarer, løb han væk.

Politiet vil meget gerne hurtigt have fingre i ham, fordi han er sigtet for at have været med ved et bankrøveri mod Danske Bank i Nørre Alslev i begyndelsen af august, og han kan ødelægge en del af efterforskningen ved at advare sine medgerningsmænd.

Politiet formoder, at han er på vej mod Slagelse, da det er her han har været bosiddende.

Han beskrives som: 180 cm høj, spinkel af bygning, har kort sort hår og fuldskæg. Han var iført lyse camouflage-bukser.

 

 

 


Nyhedsoverblik