Banker forudser konkursbølge blandt landmænd

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Kriseramte landmænd må forberede sig på at få nej til hjælp fra banken, selvom en omfattende krise har ramt erhvervet.

Priserne på landmændenes varerer falder og falder.

Men selvom de knokler for at klare sig igennem krisen, så må mange landmænd forberede sig på at få nej til yderligere hjælp fra bankerne i den kommende tid.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Hvis de lave priser fortsætter for landbrugets varer, er der ingen tvivl om, at tabene vil stige, og at vi sammen med vores landbrugskunder må finde de mest hensigtsmæssige løsninger. Nogle kan vi hjælpe igennem, men for andre vil det være svært, siger Henrik Hoffmann, kreditchef i Danske Bank, til avisen.

Banker risikerer at tabe milliarder

Økonomiske ekspreter mener, at landbrugskrisen vil komme til at koste bankerne milliarder af kroner.

- Landbruget har været under pres i flere år, og som prognoserne er nu, tyder det på, at det bliver nødvendigt med yderligere milliardnedskrivninger på landbruget. Det er svært at være optimist, siger professor Jesper Rangvid fra CBS, til Jyllands-Posten.

Bankerne har lånt knap 100 milliarder kroner til landbruget, hvoraf der foreløbig kun er nedskrevet 13,7 milliarder kroner. 38 millioner kroner betegnes dog som kriseramte lån, oplyser avisen.

Men hele 38 milliarder kroner af bankernes udlån er kategoriseret som såkaldt værdiforringede lån, hvilket dækker over, at landmændene har økonomiske problemer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App